Til gengæld er antallet af forebyggende foranstaltninger steget. For eksempel har flere børn og unge fået en fast kontaktperson eller fået økonomisk støtte til efterskole. Fra 1993 til 2003 er antallet af forebyggende foranstaltninger steget fra 5.400 til 14.500.

Der er ikke helt enighed om, hvorfor antallet af anbragte børn er faldet. Vagn Ry, der er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, mener, at faldet i antallet af anbragte børn kan skyldes, at kommunerne har taget andre metoder i brug.

"Det skyldes ikke, at børnene har færre problemer, men at vi har fået enden måde at tackle det på. Blandt andet inddrages familien og netværket bedre, og der er kommet et bedre samspil mellem de forskellige myndigheder" siger Vagn Ry, der dog påpeger, at faldet kan være en tilfældighed.

Benny Andersen, der er næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund frygter derimod, at faldet i antallet af anbringelser skyldes kassetænkning i kommunerne.

Gennem de seneste år er udgifterne til anbringelser været stigende i kommunerne, samtidig med at undersøgelser har påpeget, at anbragte børn klarer sig meget dårligt. Mange får aldrig en uddannelse, og halvdelen af gruppen af anbragte børn bliver senere i livet dømt for kriminalitet.

I januar 2006 træder en ny anbringelsesreform i kraft. Reformen lægger blandt andet op til, at familie og netværk inddrages mere, og sagsbehandlingen bliver bedre.

Kilde: Dagbladet Politiken 21.7.2004