Hvad siger loven?
Serviceloven:
§ 54. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse
med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52,
stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60.
Vejledning til lovtekstern:
Pkt. 315. Kommunen skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne
en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse
uden for hjemmet. Det er i den forbindelse også væsentligt,
at være opmærksom på de forældre, som pga. af handicap,
fx udviklingshæmmede forældre, der har et særligt behov
for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under
anbringelsen.
Kommunens tilbud gælder, uanset
om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke. Det er forældremyndighedsindehaverens
opholdskommune, der skal bevillige støttepersonen og dække
udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave
at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson
til forældrene kan være med til at dække de behov, som
forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også
være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering
i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre
en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen
og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, der
kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad
forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre,
og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har
betydning for børnene også under anbringelsen.
Støttepersonen skal give forældrene
modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold
til den måde det offentlige system fungerer på, hjælpe
med forberedelse og evaluering af møder og hjælpe med at læse
og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt,
af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres
så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke
opgaver af behandlingsmæssig karakter - fx i forhold til forældrenes
misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til,
at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til
anbringelsen, og at forældrene under anbringelsen hjælpes til
at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet.
I forhold til kontakten til barnet
eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for
at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene
kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet
kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet,
fordi forældrene har et sted at gøre af deres følelser
og frustrationer i forhold til anbringelsesstedet, systemet og dem sig
selv.
Herudover kan en støtteperson
bidrage til at støtte forældrene på en række andre
punkter, fx i at løse de problemer, der har været medvirkende
til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.
Støttepersonen tildeles i
forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse
af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger.
Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen.
Støttepersonen skal være
et tilbud under selve anbringelsen.
Da det er vigtigt,
- at det er et tilbud, som forældrene
til anbragte børn frit kan vælge,
- at forældre selv kan vælge
den konkrete støtteperson,
- at støttepersonen er uafhængig
af forvaltningen,
- at støttepersonen er fleksibel
- at støttepersonen har en
vidensmæssig og personlig baggrund i forhold til de krav, der bør
stilles til en støtteperson, vil det være hensigtsmæssigt,
at kommunen udarbejder en liste over "kvalificerede støttepersoner",
som forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer dog ikke
familien fra selv at fremkomme med forslag til en egnet person.
Kommunen skal foretage en konkret
vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson.
Det er således ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller
andre fra forældrenes nære personlige netværk udpeges
som støtteperson. Ordningen, hvorefter forældrene tildeles
en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelle
advokatbistand. Kommunen fastsætter tidsforbruget for støttepersonen
og kan i den forbindelse vurdere forældrenes behov, herunder deres
udbytte af støtten, og hvornår i anbringelsesforløbet
støtten ydes.
Det er ikke meningen med ordningen,
at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder.
Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder,
og myndighederne kan således ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning
til støttepersonordningen. Der ydes dog ikke betaling til en bisidder.
Kommunens afgørelse i forbindelse
med forældrenes eventuelle valg af en støtteperson, der ikke
er opført på listen, kan indbringes for det sociale nævn,
ligesom forældrene kan indbringe spørgsmålet om støttens
omfang, jf. klagereglerne i kap. 24 |